Talkage – nem opskrift med smuk og lækker pynt

Talkage – nem opskrift med smuk og lækker pynt

En talkage er så flot og fin en kage til hver en fødselsdag. Den er super nem at lave og pynten kan laves helt efter fødselarens yndlingsslik og bær ♥

Perfekt til både børn og voksne 🙂

Min søde mand fylder 30 år her til sommer og jeg er stille og roligt gået i gang med at tænke i mad og dessert. Så denne talkage skulle prøves af. Min datter som også fylder rund i år, vil efter at have set og smagt denne “prøvekage” også gerne have sådan en 🙂

Talkage

Talkage

 

Det du skal bruge til 6 – 8 personer:

300 g hvedemel

100 g flormelis

175 g rigtig smør

2 æg

  • Kom mel og flormelis i en skål og smuldre det kolde smør i.
  • Bland det godt og rør derefter æggene i en efter en.
  • Saml dejen og stil den på køl et par timer. Den sagtens laves dagen før den skal bruges.
  • Rul dejen ud på et stykke bagepapir, i ca en 1/2 cm tykkelse.
  • Læg dit tal på og skær det ud i dejen.
  • Dejen passer til 2 tal, det er vigtigt at husk at lave to af hvert tal og bag dem et af gangen i ca. 10 min på 180 grader varmluft eller 200 grader i en almindelig ovn. Hold øje med dem, da der er forskel på ovne.
  • Lad tallene køle af inden du dekorere dem.

Klip tallene ud af papir. Jeg har lavet dem i samme størrelse som et A4 ark.

Cream cheese frosting:

350 g flormelis

125 g flødeost

50 g smør

  • Kom det hele i en skål og pisk det godt sammen.
  • Kom det i en sprøjtepose og fordel det på tallene med en tyller.

Pynt:

  • Her bruger du alt det som er fødselarens yndlingsslikket og bær. Hold det i to – tre farver, så bliver det pænest.
  • Skumfiduser, slikhjerter, chokoladeknapper, kyskager, toffifee
  • Jordbær, hindbær, blåbær’
  • Evt. spiselige blomster

Rigtig god fødselsdag og bagelyst 🙂 ♥

Find MaMeNohr på:

Facebook, Instagram, Bloglovin, Pinterest og YouTube

6 Comments
  • Anne-Mette
    marts 5, 2018

    Hej!

    Super fin kage! Hvor mange personer rækker opskriften til, sådan cirka??

    • Stine
      marts 5, 2018

      Hej Anne-mette. Mange tak ☺️ Der er Ca til 6-8 personer, alt efter hvor kagesulten man er. Kh Stine

  • Helle
    marts 16, 2018

    Ser bare lækker ud – mmmm.
    Kan jeg bage kagen dagen før eller bliver den blød?

    • Stine
      marts 17, 2018

      Tak ☺️ Den er nemlig rigtig lækker. Ja det kan du godt. Bare pak den ind i noget sølvpapir, så kan bunden sagtens holde sig. Rigtig god weekend.
      Kh Stine

  • Mai-Britt
    maj 26, 2018

    Det er en super flot kage. Når bunden er lavet af mørdej, går den så ikke i stykker, når man skærer i den? Jeg skal lave en her i weekenden og er i tvivl om jeg skal vælge mørdejs- eller æagkagebund.

    • Stine
      maj 26, 2018

      Hej Mai-britt
      Hvis du ikke bager den for hårdt, så burde den ikke knække. Den smager rigtig dejlig, men selve kagen kan selvfølgelig laves af andet. En god chokoladekage vil også fungerer Rigtig god fornøjelse ☀️
      Mange hilsner Stine

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *