Sunde og nemme pandekager

Søndag, pandekager og spiselige blomster ♥

Sunde og nemme pandekager – what not to like? 😉

Vi ELSKER pandekager herhjemme og derfor har vi fået os lidt af en søndagstradition, som betyder god tid og pandekager. I søndags lavede vi disse sunde og nemme pandekager med hindbær og skovsyre fra haven. Vi fik også mine koldhævede grovboller . De boller laver jeg flere gange om ugen, de er super gode både som morgenboller og som madpakkeboller.

Der er ikke meget sol og varme over denne sommer, så når solen endelig titter frem, så suger vi den til os og skynder os ud i haven. Som blomsterdekoratør elsker jeg virkelig at pynte og udsmykke vores hjem og vores have, men især også vores mad. Jeg har f.eks. flere forskellige spiselige blomster i min have.

Hornvioler er en af favoritterne. De er så fine og kan bruges på mange forskellige måder. Brug hovederne som de er eller som kandiserede violer.

Lavendler både dufter og smager dejligt og kan bruges til kager, brød og is.

 Kan du huske, da du var barn og når I som skoleklasse var på tur i skoven med jeres biologilærer, så SKULLE man bare smage på skovsyre, som smagte syreligt? 🙂

Dette er en rød skovsyre, som har jeg fået af min kusine, som arbejder på Egeskov Slot. På Egeskov Slot har de faktisk et stort væksthus, med en masse lækre og helt anderledes blomster og krydderurter som de sælger af. FANTASTISK!

Blomsterne på almindelig jordbær og skovjordbær kan du også spise. Det vrimler med spiselige blomster i mange almindelige haver. Måske jeg skal lave et helt blogindlæg om det?

Sunde og nemme pandekager

10 små stk.

3 bananer

3 dl havregryn

2 dl mælk

Smør

  • Mos dine bananer i en skål med en gaffel.
  • Kom dine havregryn, samt mælk i skålen.
  • Bland det hele godt sammen,
  • Kom smør på din stegepande. Brug en stor stegepande så du kan bage ca. 4 pandekager af gangen.
  • Serveres lune, pyntet med evt. hindbær og skovsyre.

Bananernes sødme giver masser af smag, men pandekagerne er altså også lækre med lidt Acacia honning henover. Man kan også med god samvittighed give sine børn dem med i institutionen, som en ekstra lille lækre snack.

Vi har både jordbær og hindbær i haven. Mine hindbærplanter er tornefri og de giver helt fantastisk i år! Nok til at vi både kan nyde af dem med det samme og til at komme i fryseren ♥

Husk du kan altid følge med i mine nyeste blogindlæg på både Facebook, Instagram, Bloglovin og Pinterest.

Bare søg efter MaMeNohr 🙂

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *