Søde påskekyllinger og skøre høns

Krea-påske- hygge-dag

Mine to piger og jeg har haft krea-påske-hygge-dag. Det kom der altså de sjoveste kyllinger og høns ud af.

Jeg har gennem årene fået samlet mig et helt lager af krea-ting. Så når vi først får hentet nogle af tingene frem, så fylder vi hele stuen! Nu har vi altså heller ikke verdens største stue, men selv vores spisebord til seks personer er ikke stort nok, så gulvet og andre flader kommer hurtig i brug.

Men NØJ hvor vi elsker det og tiden går helt i står omkring os ♥

Hvis du også har lyst til at lave de super søde høns så har jeg lavet en DIY (gør-det-selv) til dig.

Det du skal bruge:

En avis

Kegler i flamingo eller Oasis (kan købes i hobbybutikker og sy og stofbutikker)

Karton i rød og gul

Hvidt papir og blyant

Røde piberenser

Fjer

Små nåle

DIY Skøre høns

Start med dine kegler og en avis. Klip avisen i strimler på 1 cm tykkelse og i 4 cm længde.

Fold dine papirstrimler dobbelt og start nederst på keglen med at hæft dem fast.

Fortsæt hele vejen op til toppen af keglen.

Klip en krone af det røde karton. Hæft den fast på toppen af keglen med et par nåle.

Tegn to firkanter sammen til næb. Hæft det fast på keglen, med en nål og fold det let sammen. Klip en lille rød tunge og lim den ind i næbet.

Tegn to øjne og sæt dem fast med et par nåle.

Nu mangler de kun ben og fjer på halen. Stik dine piberenser ind i keglen, under avispapiret. Buk dem lidt så de ligner ben.

De er et par værre skøre tanter som snakker og fjanter, men de er også meget søde og omsorgsfulde 😉

Det bedste af det hele er, at de lægger de lækreste chokolade æg ♥

De sødeste påskekyllinger

Denne lille kyllinge familie er lidt fjollede og de finder på en masse skøre narrestreger. Men de er glade for børn og elsker at forkæle dem, så deres job er at hjælpe påskeharen med at dele æg ud til alle de søde børn i påsken.

Det er svært i en travl hverdag, at finde tiden til at være samme om kreative udfoldelser. Derfor elsker jeg også ferier ekstra meget, da vi her har masser af tid til lige præcis dette.

Tænk ikke så meget over resultatet, det er nærværet og hyggen som er vigtigste! Børn er super kreative og har den bedste fantasi, så lad dem tage styringen og løb med dem ind i fantasien ♥

Rigtig god påske 🐣

 

 

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *