Smuk efterårskrans af naturens materialer

Smuk efterårskrans af naturens materialer

Efteråret er virkelig min yndlingsårstid

Naturen ændre sig på den smukkeste vis og den ligger helt naturligt op til at man få lavet en smuk efterårskrans af naturens materialer.

Alle de fortryllende farver som kan få ens hjerte til at smelte og øjnene til at smile. Duften af en kold og diset efterårsmorgen, hvor solen kæmper med nattens tunge, mørke dyne og hvor dens gyldne stråler vækker os alle til live.

Tiden til tykke trøjer, huer og vanter. Ild i brændeovnen, hjemmestrikket sokker og varm kakao. Denne årstid er virkelig indbegrebet af HYGGE ♥

Som blomsterdekoratør og stor naturelsker så er dette virkelig også skattejagttiden! Skattejagt efter alle de fine materialer som findes derude i skoven, haven og grøftekanten. Ting som alle kan trylles om til de fineste kranse, dekorationer, naturtræ o.s.v.

Efter en dejlig tur i skoven, et smut i min mors have, min mosters have og min egen have fik jeg samlet ind til denne smukke og lækre krans. Den er vild og helt naturlig i sit udseende. Helt rigtig og præcis som efteråret er det 🙂

Smuk efterårskrans af naturens materialer

Det du skal bruge:

Halmkrans

Vindseltråd

Elefanttråd

Mos

Grene

Hængepil

Kastanjer

Efeu

Kogler

Det der er det gode ved denne krans er, at du kan pynte den med lige de ting som du har i nærheden af dig eller i din have.

En skøn efterårstur i skoven og du kan finde mange af disse materialer.

Selv mosset kan du finde derude. Det gemmer sig i bunden af fyrretræsskove og på gamle træstammer.

Start med at snor din vindseltråd omkring kransen og sno den derefter omkring sig selv så den hæfter. Nu lægger du dit mos på og binder rundt med vindseltråden.

Det fortsætter du med til du er nået hele vejen rundt om kransen. Sådan en moskrans er nu også meget lækker i alt sin enkelhed.

Nu starter du med at komme de store ting på først. Grene og som her hængebirk. Hængebirk binder du på med løs hånd så det ikke bliver for stramt så du har mulighed for at hæfte flere og andre grene ind under tråden bagefter.

Til at hæfte de andre materialer med bruger jeg elefanttråd. Det er en kraftig blomstertråd som du kan lave hårnåle med. Kom hårnålen rundt om dit pynt og stik det derefter ind i kransen.

Efeuen kommer jeg ind under tråden til hængebirken. Sørg for at den ikke bliver alt for klemt.

Fortsæt med lærkekoglerne. Stik forsigtig de grene ind under samme tråd som hængebirken. Fordel dem jævnt ud over kransen.Forsæt med at pynte kransen med alle de materialer du har samlet sammen. Husk stadig at gøre det efter størrelse, så de små ting kommer til sidst.

Så er der en smuk efterårskrans af naturens materialer færdig og klar til at byde efteråret og søde gæster velkommen.

Jeg er stille og roligt gået i gang med juleforberedelserne. Jeg har mange ting og ideer som skal prøves af og gamle klassikere som der skal laves, før det bliver rigtig jul i vores lille hjem.

Inde på instagram og facebook kan du også følge med på MaMeNohr.dk. Jeg lægger både billeder, alle de ny indlæg fra bloggen og små videoer op – så skynd dig ind og følg med ♥

2 Comments
  • Anna FRANDSEN
    november 6, 2017

    Hejsa Tak for en så fin vejledning(tror selv jeg kan finde ud af det)

    • Stine
      november 6, 2017

      Hej Anna. Hvor er det dejligt at høre Sug endelig til dig af de mange andre ting jeg har på bloggen. Der er en nem vejledning ved dem alle.
      Kh Stine

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *