Skinkestang – nem og lækker opskrift

Skinkestang – nem og lækker opskrift

Herhjemme er skinkestang en virkelig elsket favorit, både til aftensmad og i madpakken dagen efter.

 Skinkestang kan spises som forret, som aftensmad med en lækker salat til (jeg linker til en af mine yndlings salater nederst på siden 😉 ) eller bruges til madpakken. Jeg ændre kun sjældent i fyldet, da den her bare virker og hvorfor så lave om på det 😉 Men du er selvfølgelig velkommen til at prøve dig frem.

Vores tre børn på 2, 6 og 9 år de spiser skinkestang med STOR velbehag. Det er bare så dejligt, når man finder en god opskrift, som både børn og voksne er vilde med.

 

Skinkestang

Til 4 personer:

1 pakke frossen butterdej, med 6 plader i.

250 g reven mozzarella ost

125 g skinke i tern

5 klumper frossen spinat

2 store spsk.  sennep

  • Start med at tage butterdejen op og lad de enkle plader tø op i ca. 20 min. Imens tør du spinaten op i mikroovnen eller i en gryde.
  • Nu lægger du butterdejs pladerne på to rækker med tre plader i hver. De skal overlappe hinanden med 1 cm. Rul pladerne ud så de hænger sammen.

  • Kom skinke, mozzarella, spinat og sennep i en skål og rør det sammen. Fordel nu fyldet ud på de to baner af butterdej. Fold siderne ind over og vend stængerne om. Skær eller klip riller i butterdejen, så den kan komme af med varmen.

  • Bag skinestængerne midt i ovnen på 200 grader i 15-20 min, til butterdejen er gylden og sprød.

Skinkestang www.mamenohr.dk

Skinkestang er, som sagt, et kæmpe hit herhjemme. Vi spiser tit en salat til, hvis det er til aftensmad at jeg laver den. Min nemme og lækre kartoffelsalat med edamamebønner er altid super lækker til – rigtig skøn sommermad 🙂

Find MaMeNohr på:

Facebook, Instagram, Bloglovin, YouTube og Pinterest

 

 

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *