Så lækker, fin og nem DIY (gør det selv) uro.

Af 0 , , , Permalink 2

Uroer skaber ro.

Det er så afslappende og helt meditativt at kigge på en uro. Måden som den bevæger sig på med sine rolige, smukke bevægelser kan virke helt afstressende.

Jeg har hele tre uroer hængende i vores stue. Den ene hænger ved vores brandeovn og kommer i bevægelse via varmen. De to andre hænger over vores radiatorskjuler og der er det også varmen som får dem til at bevæge sig.

Man kan købe så mange super fine uroer i både papir, filt og mange andre former for materialer.

Denne her er lavet af de træspyd man bruger i køkkenet, til madlavning. Nogle gange er det sjovt at bruge de ting vi i forvejen har liggende, også forvandle dem til smukke ting.

Du får her min super fine og nemme DIY uro.

Det du skal bruge:

Træspyd

Maling og pensel

Limpistol

Bidetang

Prisme/krystal med hul i.

Sytråd

Start med at lave 3 trekanter i forskellige størrelser.

Herefter maler du pindene i den farve som passer til dit hjem.

Nu limer du pindene sammen så du får 3 trekanter. Mal efter i enderne, ovenpå limen.

Nu skal du binde dem sammen. Jeg tog en lang tråd og startede med at binde diamanten fast i den ene ende.

Derefter bandt jeg den lille trekant fast, med samme tråd. Derefter de to andre størrelser.

Sørge for at der er cirka samme mellemrum mellem trekanterne, så de kan svæve igennem hinanden.

Se i min lille video hvordan den leger med skyggen og solen.

At have noget hængende ned fra loftet eller i vinduerne giver en meget spændende og levende effekt i indretningen.

Så fin og så nem en uro.

Den fineste levende skygge.

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *