Rabarbermuffins med mandler og hvid chokolade

Rabarbermuffins med mandler og hvid chokolade

Nye friske sprøde rabarber er ligeså dansk og sommeragtigt som røde saftige jordbær. Rabarber er så skøn en grønsagn – den smager fantastisk og så er den super sund.

Den er meget taknemlig at have i haven og at opbevare når den er plukket. Opbevar den i køleskabet eller skær den i små stykker og frys den ned. Der findes rigtig mange forskellige måder at bruge rarbarber på, så som i:

Marmelade, saft, kager og kompot.

Rabarbermuffins med mandler og hvid chokolade er en lækker sød, syrlig og knasende lille sag. Den er saftig og med masser af frisk smag.

Smag af sommer og sol 🙂

Rabarbermuffins med mandler og hvid chokolade

Til 16 stk.

200 g rabarber

20 g flormelis

150 g blødt smør

150 g sukker

2 æg

1 banan eller 1 dl creme fraiche

200 g havregryn

1 tsk vaniljesukker

2 tsk bagepulver

80 g hvid chokolade

80 g mandler

Tænd din ovn på 200 grader med varmluft.

  • Skær rabarberne i små tern og kom dem i en skål med flormelissen.
  • Kom blødt smør, sukker og æg i en anden skål og pisk det godt sammen.
  • Nu kommer du din creme fraiche eller banan i smørblandingen.
  • Tilsæt havregryn, vaniljesukker og bagepulver.
  • Hak dine mandler og den hvide chokolade.
  • Bland rabarber, mandler og hvid chokolade i og rør det rundt med en ske.

  • Fyld dejen i dine muffinsforme og bag dem midt i ovnen i ca. 15 min.
  • De skal være bagte, men de vil være saftig i krummen.

Server dem med kold friskpisket flødeskum. Mums siger jeg bare 🙂

 Du kan sagtens fryse dem. Lad dem tø langsomt op og lun dem evt. i ovnen inden de skal serveres.

Jeg har desværre ikke nogle rabarber i min have, men det er faktisk et stort ønske. Jeg har heldigvis en sød veninde og en sød kollega som begge har forsynet mig med lækre rabarber indtil nu. Men jeg tænker, at i år må jeg få sat nogle selv 🙂

Jeg har dog stadig en portion rabarber liggende i køleskabet og har lidt forskellige planer med dem…♥

2 Comments
  • Sille Bendtsen
    juni 30, 2017

    Ser godt nok lækker ud 🙂

    • Stine
      juli 1, 2017

      Tak Sille ☺ De smager også fantastisk!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *