Pynten til bordet juleaften 2017

Pynten til bordet juleaften 2017

Juleaften er en fortryllende dag og aften hvor vi alle, børn og voksne, glæder os og er fulde af forventninger. For mig er pynten til bordet juleaften en meget vigtig ingrediens. Jeg har i år lavet en nem og enkel, men stadig super fin og hyggelig oppyntning af bordet.

Hvis du vil se mit julebord fra sidste år så kig her : Blomsterdekorationen til bordet juleaften

Hvis du så med på min insta story på instagram, så du at jeg lavede disse fine gran servietringe om eftermiddagen, mens vi hyggede os i ventetiden.

De er så fine og meget nemme at lave. De dufter skønt af gran og jul og får den helt rigtige stemningen frem.

Pynten til bordet juleaften

Pynten på bordet består af:

Flettet stjerner

Kristjørn

Grankogler

Små juletræer ( fra Søstrene grene )

Juletræer af træ ( fra trip trap )

Fyrfadsstager

Hyacinter i glas

Kalanchoe ( Brændende kærlighed )

Jeg har lavet en lang bane midt på bordet hvor alt pynten er centeret. Det gør at der både er plads til pynt og mad. Jeg har holdt det i hvid, grøn og sølv, det er nu engang mine yndlingsfarver ♥

Hvis man nu skiftede grantræerne ud med små sølvhatte, grankoglerne med serpentiner og dryssede med sølvglimmer stjerner, så ville det være den fineste nytårspynt. På den måde kan man faktisk bruge den samme blomsterbordpynt to gange.

Vi skal ikke holde nytår hjemme i år, men hjemme hos vores gode venner. Men mon ikke der kommer lidt nytårspynt fra mig alligevel – jeg tror det 😉

Hvis du vil se mit nytårsbord fra sidste år, så kig forbi her: Masser af nem DIY pynt til nytårsbordet

Jeg håber, at du har haft en rigtig dejlig og skøn jul, med dem du elsker og at du har fået et par af dine ønsker opfyldt. Vi havde den dejligste jul herhjemme og har virkelig nydt de ekstra fridage sammen. Vi har også holdt fødselsdag for vores mellemste som blev 6 år den 26. december ♥

Nu venter der et nyt år rundt om hjørnet – og hvilket år! Jeg glæder mig, da jeg ved og jeg kan allerede mærke, at der kommer til at ske mange spændende ting og der venter mange nye oplevelser lige rundt om hjørnet…!

Jeg ønsker dig et helt fantastisk, fortryllende, forrygende og fabelagtigt år 2018 ♥

De bedste nytårshilsner

Stine

Følg MaMeNohr.dk på:

Facebook, Instagram, Bloglovin, Pinterest og Youtube

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *