Den positive jantelov – gratis print til dig

Den positive jantelov

Lige nu, er foråret fyldt med de smukkeste og gladeste konfirmander og lige om lidt springer årets studenter ud!

Det er alle store og meget betydningsfulde dage. Jeg husker selv disse dage med stor glæde og jeg kan tydeligt huske både vejret, stemningen og de mange gaver. Flere af gaverne har jeg stadig og de har en stor betydning for mig.

Den positive jantelov, er tiltænkt alle disse skønne, unge mennesker. De står lige nu, klar til et helt nyt kapitel i deres liv – der både er fortryllende, fantastisk og lidt skræmmende. I de år, kan man tit godt bruge et ekstra, kærligt skuldreklap og et boost til sit selvværd. Så at læse disse ord, hver morgen, inden man springer ud i livet og alle dens mange udfordringer og eventyr, kan måske få en til at mærke troen på sig selv, helt ind i hjertet.

Men 2. søndag i maj er jo Morsdag og jeg ville selv som mor også blive rigtig glad for at modtage disse søde og varmende ord. ♥

Vi ved jo alle sammen selvfølgelig godt, at de ting jeg har skrevet er sande, men det at se det på skrift og at læse det, giver en meget stærkere betydning. Det er ord og sætninger som vi måske har svært ved at sige, men som vi mener med hele vores hjerte, om dem som står os nær ♥

For at sprede en masse glæde og for at vi kan minde hinanden om hvor meget vores kære betyder for os, har jeg valgt at dette print skal være gratis. Du må bruge det til at glæde en som står dig kær eller til at pynte med i dit eget hjem. Jeg har lavet en nem DIY hvor du på en simpel, men smuk måde kan få den op at hænge.

Den positive jantelov

DIY ophæng

1 stk. print af Den positive jantelov

4 malerpinde

Et fint bånd

En trækugle

Dobbelt klæbende tape

Træ lim

Kom dobbelt klæbende tape på de fire malerpinde.

Mål dit bånd ud og kom trækuglen på. Kom lidt træ lim på enderne og luk dem sammen.

Lad den ligge og tørre lidt, inden du hænger den op.

Du kan også vælge at komme den i en smuk ramme. Jeg har her brugt en super fin dobbelt-ramme med glas og kobberkæde ophæng. Jeg har lagt små fine forårs blomster i pres sammen med udskriften.

En så fin og smuk gave.

Jeg har lavet et mindre print og kommet det i en ramme fra Ikea. Den er så fin, for den kan man have stående fremme alle steder, på grund af foden.

Jeg håber at du kan bruge Den positive jantelov og at du måske også vil glæde en du har kær med den.

Du kan printe den lige her:DEN POSITIVE JANTELOV.

 

♥DEN MÅ KUN BRUGES TIL PRIVAT BRUG♥

♦INTET VIDERESALG♦

2 Comments
  • Vinni
    maj 4, 2017

    Super fede idet

    • Stine
      maj 9, 2017

      Tak Vinni. Jeg håber du kan bruge den 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *