Mors dags gave – gratis print

♥ Mors dag ♥

MORS DAG er i min verden, som uddannet blomsterdekoratør, en meget stor og vigtig dag! Det er uden tvivl en af de dage hvor vi har allermest travlt i butikken. Buketterne til denne dag er tit i farverne rød eller lyserød og meget gerne med et chokolade hjerte pakket ind i midten.

Min mor har altid fået blomster af mig på denne dag og det får hun selvfølgelig også i år. 

Men da jeg selv er mor til tre søde, frække, skønne, dejlige og helt fantastiske unger er jeg lige så lykkelig for alle de fine små gaver jeg bliver beriget med hver dag. Men jeg er også den mor som bare ikke kan smide børnenes ting ud og derfor gemmer alle disse gaver! Og det er snart blevet til mange gaver…

Perleplader, tegninger, armbånde, øreringe med meget store perler, pinde, sten, pap rør med silkepapir o.s.v. o.s.v

Men er det ikke bare sådan noget man gør som mor? Det er jo, i hvert fald i mine øjne, små kærlighedserklæringer alle disse gaver de kommer med.

♥ Mors dag er altid 2. søndag i maj ♥

Og det er jo på søndag.

Så mangler du lige en ekstra lille ting til din mor på søndag, så har jeg her lavet et sødt print som siger det hele 🙂

Print det ud og kom det i en fin ramme eller lave det til et kort og giv det sammen med en smuk buket blomster, chokolade eller bare et stort knus ♥

DIY kort til morsdag

Gratis print til mors dag

Karton

Dekorationstape

Saks

Korkprop

Klip dit print ud i den størrelse som passer til dit kort.

Sæt printet fast med stykker af dekorationstape på dit karton.

Som fødder til mit kort har jeg flækket en korkprop og skåret en rille som kortet kan sidde fast i.

Her finder du det gratis print til din egen seje mor

Mors dag

Har du set Den positive jantelov  som jeg også har lavet? Den vil også være perfekt som Mors dagsgave.

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *