Lækre og smukke DIY værtindegaver nr. 2

Nr. 2 af lækre værtindegaver af genbrugsfund

Her kommer nr. 2 af værtindegaver af genbrugsfund.

Den her idé er jeg helt vild med!

De ting jeg har brugt her, er noget fra et loppemarked og genbrugsbutikker. Det er ting som ingen stor værdi har, som de er, men med lidt nytænkning og lækre gør-det-selv materialer, kan de nemt forvandles til super fine ting som ligner noget fra modebladene.

dsc_0208

Det du skal bruge:

  • 2 små skifterammer
  • Et smukt gammelt broderi, en fjer, et gækkebrev eller en lille fin tegning
  • Dekorationstape med marmor look

Det er  hyggeligt at komme sine fine ting og minder i glas og ramme. Det giver dem meget mere værdi, fremfor at de ligger gemt væk i en skuffe.

dsc_0215

Start med at skille rammerne af og puds glassene. Det er kun glassene du skal bruge.

dsc_0225

Nu finder du en smuk lille ting, som du vil komme i rammen. Jeg har fundet en fin lille knipling, som der med garanti er en dame der har brugt lang tid på at lave!

Nu lægger du din ting ind i mellem glassene og taper glassene sammen.

Så er den færdig! Den er da lidt for yndig, og den kan sagtens pynte hele året.

Den er blevet fin og yndig i sit udtryk. Den ligner næsten et lille snefnug pga. den svævende effekt som glasset giver den.

dsc_0266

Nu har du dig en fin lille ting, enten til dig selv eller som du kan give videre til en skøn person.

Den kan sagtens stå og pynte selv eller bruges som underlag for en af julens mange julelys.

For ide nr. 1 kig forbi her : Lækre og smukke DIY værtindegaver nr 1

For ide nr. 3 kig forbi her : Lækre og smukke DIY værtindegaver nr 3

2 Comments
  • Stine
    december 14, 2016

    Sikke en sød ide – tak for det min ven 🙂

    • Stine
      december 15, 2016

      Selv tak!:)

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *