Skøn krans af grønne ellekogler

DIY krans af ellekogler

En skøn krans af grønne ellekogler, er så lækker og en af mine yndlingskrans! Jeg laver en ny krans af friske ellekogler hvert år. Den super flotte irgrønne farve er helt fortryllende og kransen lyser så smuk op, når den ligger på bordet eller pynter ved hoveddøren.

Den ændre farve efter noget tid. Så tørre ellekoglerne ind og bliver helt brune. Men det gør den altså ikke mindre smuk ♥ Den vil også blive flot hvis den fik et strejf af glimmer 😉Så bruger jeg den til jul som juledekoration eller til ophæng. Her er den i selskab med en lækker almindelig koglekrans.

Skøn krans af grønne ellekogler

Det du skal bruge:

1 rulle vindseltråd

1/2 kurv ellekogler

ca. 15 stk. rynkeblade eller andre grønne blade.

1 hamlekrans

Start med at binde dine rynkeblade rundt om halmkransen. Du behøver ikke at komme blade på bagsiden, hvis du skal bruge den liggende.

Bind derefter dine ellekogler på hele vejen rundt om kransen.

Da denne krans skal ligge ned på et fad eller på min bænk, så behøver der ikke kogler på bagsiden.

Det skønne ved efteråret er at, det bugner med materialer som kan bruges til at binde kranse af eller gemmes til jul. Her har jeg pyntet et kobberfad med min ellekogle krans, pynte græskar, lys og en troldhasselgren.

Jeg fik plukket så mange ellekogler at jeg kunne binde to kranse. Så jeg har en til at pynte på mit havbord og en på min bænk ved hoveddøren.

Den lækre grove krans ude til højre på bænken, lavede jeg af grene fra vores blommetræ. Du finder det indlæg lige her: Skøn naturkrans du selv kan lave ♥

Jeg har lavet mine første YouTube videoer, det blev med en intro og en DIY på denne krans. Du kan se en intro her:

Og selve DIY videoen her:

Hvis du ikke vil går glip af alle mine nye indlæg her på bloggen, så skal du bare like Mamenohr inde på facebook, instagram, bloglovin eller pinterest 🙂 Så komme de automatisk til dig.

Hvis du vil se flere YouTube videoer fra mig, så må du meget gerne trykke på abonnere inde på min kanal, så lover jeg der kommer flere til inden længe 😉

Skøn krans af grønne ellekogler

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *