Kandiseret æbler med kokos

Af 0 , Permalink 2

Jeg kan tydelig huske en jul da jeg var lille, hvor jeg første gang smagte et kandiseret æble. Det er blevet til et vaskeægte barndoms-jule-minde for mig.

Den flotte røde farve, det sprøde æble og det utrolig søde glasur, så fint pyntet med den hvideste sne (kokos).

Det var fortryllende!

Så da vi var på Egeskovs julemarked for to uger siden og der var en fin bod med de lækreste kandiseret æbler, ja så måtte jeg altså hjem og prøve at lave dem.

Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg har ventet i alle de år, før jeg har kastet mig ud i det. Jeg tror, det er fordi jeg altid har tænkt, at det måtte være vildt svært.

Men det er det jo slet ikke 🙂 Begge mine piger lavede hver deres og de er nu blevet ligeså tosset med dem.

De smager stadig lige syndigt og godt. Du skulle unde dig selv at prøve dem 😉

Du skal bruge:

Til 4 personer:

4 æbler

4 træspyd

200 g sukker

1 dl vand

1 spsk. rød frugt farve

100g kokos

  • Start med at kom sukker og vand i en gryde.
  • Kog det til sukkeret er opløst.
  • Kom nu frugtfarven i og fjern gryden fra blusset.
  • Rør rundt i gryden til sukkermassen begynder at størkne lidt.
  • Kom træspyddene i æblerne og drej nu æblerne rundt i sukkermassen.
  • Dyb æblerne i kokossen og stil dem til tørre på et stykke bagepapir.

Så er det bare med at forkæle dine nærmeste, med lækre kandiseret æbler.

 

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *