Jeg er blevet intet mindre end forelsket!

Jeg er blevet intet mindre end forelsket!

Jeg troede ikke det ville være så vildt, men det er det… 🙂

Jeg har længe gået med denne drøm og nu er den gået i opfyldelse! Jeg siger det bare lige ud – jeg er total forelsket. MEN igen er mit store problem, TIDEN!

Den er der bare ALDRIG nok af og slet ikke, når jeg endnu engang har fået en ny hobby.

Da vejret viste sig fra dens smukkeste side her til morgen – klart, friskt og fuld af sprød frost, så måtte jeg og min nye darling ud og stornyde det!

Er du klar til at se, hvad det er jeg snakker om?

Min søde, dejlige og helt fantastiske mand forkælede mig juleaften med denne smukke beauty ♥

Et canon EOS 200 D kamera

Canon EOS 200D

Det er et så lækkert og meget brugervenligt kamera.

Helt perfekt til min blog og til at jeg kan komme videre med mange af mine planer, som lige præcis kræver et godt kamera.

Min søde og dejlige veninde Janne , har været så sød at hjælpe mig med billeder og assistance indtil nu. Du kan se flere af de billeder hun har taget for mig her og her.

Hun har været en kæmpe hjælp og hun er virkelig dygtig, så jeg har også lært en masse af hende.

Men nu kan vi rigtig lege sammen og udvide vores kompetencer indenfor dette område 🙂

Nu skal der bare leges og tages en masse billeder. Så jeg kan lære mit nye legetøj at kende og alle de muligheder det bringer med sig.

Jeg elsker at fordybe mig i nye interesser og områder inden for det visuelle og kreative miljø. Jeg suger til mig og bliver så glad og fuld af ny energi hver gang. Verden og livet er et stort farvespil af ting og følelser, så sug til dig og nyd rejsen – man bliver så glad af det 🙂

Jeg smuttede ud i haven her tidlig til morgen og nød det flotte, friske, frost vejr. Jeg glæder mig helt vildt til foråret, som ligger lige under den sort muld og venter på at vejret bliver varmt nok, så den kan spring ud i alle dens sarte og smukke farver.

Alle planter, blomster og stauder ligger smukt i dvale med et fint lag glimtende frost på sig. Dette syn er så eventyrligt og forfriskende, frem for en mørk regnvåd dag. Himlens smukke klare blå farve giver energi og solens smukke gyldnede stråler varmer vores sind med nye glade tanker.

Den smukkeste solopgang ♥

Haven er lige nu i vinterhi. Men jeg er gået i gang med at tænke store tanker, om den havesæson som inden længe starter. Der skal plantes nye blomster, forspires grøntsager og stauder. Træer skal fældes og nye skal plantes.

Behøver jeg sige at jeg GLÆDER mig 😉

Er du også en rigtig haveelsker?

Hvad er fast indslag i din køkkenhave eller staudebed? Jeg ville elsker hvis du ville dele det med mig i kommentarfeltet, jeg elsker at få nye ideer og indslag som jeg kan prøve af i min have ♥

 

Følg MaMeNohr på:

Facebook, Instagram, Bloglovin, Pinterest og Yoytube

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *