Havestue – indretning og opfriskning af 70’er havestue.

Havestue

Vores hus er fra 1962, det er en muremester villa, hvor der er bygget en helt traditionel havestue på. Den er desværre ved at være godt slidt og vi drømme om at få den revet ned og bygget en ny som skal være en del af vores stue – helårlig.

Vi bruger nemlig vores havestue rigtig meget, lige fra marts til slut oktober. Den forlænger virkelig vores lille stue og alt det lys og varme som den giver er fantastisk. Vi spiser de fleste af vores måltider derude i de 8 måneder hvor vi bruger den. Vi  både spiser, hygger, læser og tegner derude og så nyder vi også gerne en lur i sofaen, mens sommerregnen trommer på taget.

Hvert forår får den en grundig hovedrengøring og nye planter og pynt kommer til.

FØR

Sådan så vores havestue ud for et par uger siden. Træt, trist og helt klar på en frisk forårsklargøring. Sofaen fik vi foræret af nogle søde venner for flere år siden. Så betrækket var ved at være godt solbleget og der var også slidt et hul i det. Men heldigvis så er det en sofa fra Ikea, hvor man kan købe nyt betræk for kun 200kr. Fantastisk!

Så jeg smuttede i Ikea på min fridag og købte en masse lækre nips, betræk, puder, blomster og tæpper. Alle ting som skaber hygge og som frisker op.

Foruden de ting fra Ikea gik jeg mine gemmer igennem. Vi har nok alle en masse nip og pynt gemt væk i skabe og skuffer. Mange af disse ting kan tit bruges på nye måder, i stedet for altid at købe nye ting. Jeg fandt også en del i mine gemmer.

EFTER

Se lige hvor fin min sofa er blevet med det nye betræk, pude og tæpper ♥

Jeg er vild med farven og den ro som den udstråler. Den grønne flaske, lerpotterne med lys og urtepotteskjuleren ( alle de ting som står på skabet ) er alle ting fra mine gemmer.

Det fine lille bord har jeg fået foræret af en anden veninde. Jeg er virkelig glad for det, da det passer perfekt i størrelsen – ikke for stort og helt perfekt til en god kop kaffe og en lille kage ♥

Mens jeg sidder og skriver dette indlæg, går det faktisk op for mig, at jeg har fyldt min havestue med minder, tanker og søde og fine ting fra flere af mine veninder.

Den fine hængeskjuler har jeg nemlig fået i gave af en tredje veninde. Den er så smuk ♥

Jeg elsker at der ikke skal så meget til for at skabe en stor forandring, med få nye ting også ting fra gemmerne. Det skaber så meget personlighed og hygge. Jeg glæder mig til at hygge med familien, gode venner og en god bog herude hele sommeren.

I weekenden tilbragte jeg en skøn time, lige her, med mine havebøger og et koldt glas rosé vin. Det var helt fantastisk og jeg ved allerede nu, at herude kommer vi til at bo hele sommeren.♥

Opskriften på de lækre muffins finder du lige her: Lækre chokolade muffins

Det næste som skal have en ordentlig forårsklargøring er vores terrasse. Vi fik lagt et dræn ned lags vores skur sidste år, så der mangler vi at få lagt fliser. Men ligeså snart det er gjort, så skal der pyntes op med krukker og hyggelige siddepladser. Vores, eller nærmere børnenes legehus, skal også have en god tur med både malerpensel og oprydning.

Det er så fantastisk som foråret giver energi og lyst til fornyelse. Synes du ik? 🙂

Skønt forår til dig ♥

Find MaMeNohr på:

Facebook, Instagram, Bloglovin, Pinterest og YouTube

 

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *