Havehygge og køkkenhave til børn

Havehygge og køkkenhave til børn

Sikke fantastisk vejr vi har haft i hele Kristi himmelfartsferien. Nu er sommeren da endelig kommet! Det er så skønt at man kan gå i sandaler eller bare tær fra tidlig morgen til sen aften.

At sidde og nyde solens varme stråler og lytte til lydene fra fugle og glade børn, samt kigge på alle de skønne ting som springer ud omkring os – selvfølgelig i selvskab med et koldt glas rosévin.

Det er da livet ♥

Vi har rigtig hygget i haven og fået lavet en køkkenhave til pigerne. De har længe snakket om at de rigtig gerne ville have deres egne planter i haven. De elsker cherrytomater og skoleagurker, så vi blev hurtig enige om, at det var selvfølgelig det de skulle have i deres lille have.

Så i fredags kørte vi ud til et skønt havecenter og fik købt planter af både cherrytomater, skoleagurker, peberfrugter og to palmer til terrassen.

Det var så lækkert et vejr og meget varmt! Så det var et kæmpe hit, da vi så at der var gratis sluch ice til børnene i havecenteret! 🙂

Pigerne hyggede sig og underholdte med grin og sjove spørgsmål til alle de flotte blomster og planter. Jeg var alene af sted med fire børn, mine egne tre og en veninde til min mellemste. Men de var bare så søde og hjælp glædeligt til med at holde planter og udvælge de bedste og flotteste.

Køkkenhave til børn

Hjemme igen skulle vi have plantet deres fine planter. De fik en zinkbalje hver til formålet. De gik virkelig op i det og både plantede og gav dem vand med stor omhu.

At lære vores børn om fra jord til bord, er noget vi holder meget af og tit snakker om herhjemme. Det at vi også har høns i haven, viser tydeligt vores børn hvordan vores grønne køkken affald og rester fra deres madpakker, ender som æg i redekasserne.

Jeg fik også købt to fine cherrytomat planter til mit køkkenvindue. Min kusine havde en stående i hendes vindue, da jeg var på besøg hos hende i sidste uge. Jeg har aldrig se denne type før, men dem måtte jeg da også prøve.Planterne er så små og fine. De leverer en masse tomater og de behøver ikke at stå udenfor.

De er perfekte til lige at nippe fra til salaten eller madpakken.

Jeg købte også to super lækre palmer til mine krukker på terrassen. De skal behandles på samme måde som mine oliventræer – vandes godt og lad dem tørre ud i mellem vandingerne. Bladene skal foldes sammen om vinteren også skal de stilles næsten frostfrit.

Pigernes køkkenhaver står på terrassen, sammen med mine spandkartofler som virkelig gro godt nu.

Du kan se hvordan jeg har lavet dem i dette indlæg:

Gør-det-selv spandkartofler.

Inden længe kan vi nyde vores nye kartofler, lækre cherrytomater og sprøde skoleagurker. Der er virkelig noget helt særligt ved at høste sine egne grønsager og de smager bare fortryllende. Jeg har en god veninde, som faktisk også er min navne-søster, som foræret mig to chilli planter da jeg havde veninde hyggeaften tilbage i marts.

Den aften kan du læse om her:

De dejligste veninder ♥

De to planter fik også en plads ved siden af tomaterne og agurkerne.

Den danske sommer er virkelig fantastisk ♥

2 Comments
  • Stine
    maj 29, 2017

    Det ser skønt ud Stine 🙂

    • Stine
      maj 31, 2017

      Tak Stine Jeg glæder mig til at smage de chili jeg fik af dig.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *