Gratis print til dig: Madplan og To Do oversigt.

Af 3comments , , Permalink 4

Planlægning, planlægning, planlægning !

I vores lille familie på 3 børn og 2 voksne, kræver det en god planlægning at få hverdagen og ugen til at køre.

God planlægning og overblik, giver os mere tid sammen og ro på, når vi alle kommer hjem, sidst på dagen.

Madplan

Hver søndag, bruger jeg ca. en halv time, på at planlægge vores mad til den kommende uge. Jeg finder inspiration via reklamer fra vores lokal supermarkeder, min egen madplansbog hvori jeg skriver gode retter op og via forskellige sider på nettet.

Når jeg har fundet ud af, hvad vi skal have at spise, så skriver jeg indkøbsseddelen.

Førhen skrev jeg det på et stykke papir. Men den kunne godt blive væk eller blive glemt derhjemme. MEN så fandt jeg den app der hedder: Super simpelt indkøbsliste. Den er helt genial!

Deri skriver vi vores indkøb ind, også synkronisere den med både min og min mands telefon. Den kan også indeholde flere forskellige indkøbssedler af gangen. Når du så er nede for at handle og har kommet dine vare i vognen, så “streger” du dem på seddelen og ordet rykker automatisk nederest på seddelen.

Men hvis du ikke sletter sedlen, så kan du aktivere varerne igen, når du igen skal lave en indkøbsliste. Mange ting køber vi jo altid og igen og igen.

Jeg handler ind søndag eller mandag, til hele ugen. Sidst på ugen mangler vi tit lidt mælk og brød, så der handler jeg lidt igen, men det er fantastisk at der er styr på aftensmaden hver dag og at vi kun skal tage noget op fra fryseren.

Det er vildt så meget tid vi sparer ved det, og det er så meget sundere det mad vi får lavet nu, end det vi lavede før madplanen.

To Do listen

To Do listen, er en super hjælp til at vi husker, at få skraldet ud den rigtige dag, kørt på genbrugsstationen, sorteret tøj, pudset vindue osv.

Når man automatisk kigger på seddelen flere gange om ugen, så bliver det, sjovt nok, lidt nemmere at huske 😉

Jeg har lamineret dem begge, så de er lige til at skrive på. Den tus jeg har brugt, er til at fjerne med lidt sprit.

Man kan også købe tusser beregnet til whiteboard, der skal du kun bruge en klud til at fjerne teksten med. De kan bruges på både dem som er lamineret eller hvis du fortrækker at komme dine oversigter i en ramme med glas foran.

Efter at jeg har lamineret dem, har jeg lavet et hul i hvert hjørne og derefter trukket et stykke lædersnor igennem og bundet en trækugle på.

Du kan selvfølgelig også vælge at komme dem i glas og ramme og hænge dem op.

Jeg har gjort, så du kan printe dem begge helt gratis og på den måde selv komme godt i gang, med den helt store planlægning. Du vil med garanti ikke fortryde det 🙂

Du skal bare trykke på den af dem du vil have printet ud, lige her nede under:

Madplan

To Do

Husk du altid kan finde alle de nyeste blogindlæg inde på både Facebook, Bloglovin, Instagram og Pinterest. 

Bare søg efter MaMeNohr 😊 

3 Comments
  • Stine
    marts 3, 2017

    Prøve

  • Anitta
    juli 25, 2017

    Hejsa.
    Fantastisk ide med madplan
    Jeg kan ikke finde den app du omtaler?
    Kan den hedde noget andet?

    • Stine
      juli 25, 2017

      Tak Anitta. Den hedder også super simpel shopping list. Det er fra android. Så tør ikke sige om den også er på iPhone?

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *