Forårsdekoration med orkidéer og forårsløg

Forårsdekoration med orkidéer og forårsløg

For et par uger siden lavede jeg denne krans af grene fra vores blommetræ. Jeg synes virkelig det er sjovt at arbejde med den type grene og da jeg havde en rest tilbage, fik jeg ideen til denne dekoration.

Det gode ved denne forårsdekoration, er at den kan ændre udseende, vedhjælp af få midler. Løgene kan du nemt skifte ud, når de er afblomstret, med nye forårsløg. Reagensglassene gør, at du hele tiden kan have friske blomster i og 2-3 stykker er faktisk nok.

Jeg har lavet en nem DIY til dig, så du også kan skabe en frisk og lækker forårsstemning i din egen stue.

Det du skal bruge:

Underlag (Jeg har brugt en skiferplade)

Grene + enkle blade

Reagensglas (rør fra vaniljestænger kan sagtens bruges)

Sejlgran

Grensaks

Pudemos

Forårsløg + træspyd til løgene

2 – 3 snitblomster

Fixholder + fix (kan købes hos de fleste blomsterhandler eller hobbybutikker)

Bark eller træstykker

Fyrfadsstager

Spyd til kertelys

 

Forårsdekoration med orkidéer og forårsløg

Træspyd * Forårsløg * Bark/træstykker * Fyrfadsstager * Kertelysestager * Orkidéer * Pudemos

Nu pakker du reagensglassene ind i bladene og derefter i grenene og binder rundt om med sejlgarnet.

 Nu kommer du fix og fixholder på dit underlag .

Nu kan du sætte dine grenbuketter ovenpå fixholderne.

Så er dit fad klar til at blive pyntet.

Forårsdekoration

Pynt rundt om dine gren buketter, men sørg for at det hele hænger sammen til sidst.

Husk at fylde vand i dine reagensglas inden du kommer blomsterne i.

Løgene kan sagtens klar at være uden jord, du skal bare forstøve dem lidt med vand dagligt.

 

Rigtig god weekend ♥

Find MaMeNohr på:

Facebook, Instagram, Pinterest, Bloglovin og YouTube

0 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *