Fødselsdagslagkager

Af 0 No tags Permalink 1

Vi er tosset med fødselsdage her i huset!

Pigerne snakker meget om hvornår vi hver især har fødselsdag, og hvornår på året. Vi har to fødselsdage i oktober, en i december og to i juni. Lidt pudsigt at man sådan kan ramme de samme måneder.

Nå, men vores piger ELSKER kage og især lagkage, så det er selvfølgelig et must til alle fødselsdagene. Jeg skifter lidt imellem hvad jeg bruger imellem lagene, men her kommer mit bud på et par rigtig gode og lækre fyld til traditionelle lagkager.

Til den første lagkage, som er med hindbærmousse og hvid chokoladeganache skal du bruge:

En pakke vanilje lagkagebunde

Til hindbærmoussen:

1/4 liter fløde

125 g hindbær

2 tsk vaniljesukker

Du skal starte med at give bærrene, hvis de er er fra frost, et opkog. Hæld dem derefter i en skål og bland dem med vaniljesukker. Mens det køler af, pisker du fløden til en god stiv flødeskum. Når hindbærrene er kølet af, vender du dem over i fløden, også sætter du det på køl.

Til hvid chokoladeganach:

1/4 liter fløde

100 g hvid chokolade

1/4 liter fløde piskes til flødeskum til rundt om lagkagen

Flormelis til glasur

Evt. slik eller bær som pynt

Smelt chokoladen sammen med fløden i en gryde. Det må ikke koge. Hæld derefter massen i en skål og stil den på køl.

Når både hindbærmoussen og chokoladeganachen er kølet godt af, efter ca.4 timer. Så kan du begynde at samle kagen.

Nu pisker du chokoladeganachen op så den er god stiv. Du starter med at lægge en lagkagebund på dit fad, derefter fylder du bunden ud med hindbærmoussen. Så lægger du næste lagkagebund på og fylder den ud med chokoladeganaschen. Lav kagen dagen i forvejen, så den rigtig kan få lov til at sætte sig.

 

Den anden lagkage er enkel, men stadig rigtig god! Især hvis man elsker chokolade.

Rutebil lagkage:

En pakke chokolade lagkagebunde

1/2 liter fløde

1/2 pose rutebiler

100 g mørk chokolade

1/4 liter fløde til pynt

Flormelis til glasur

Først pisker du fløden til flødeskum og derefter kommer du knuste rutebiler og de 100g hakkede chokolade i. Nu lægger du lagkagen sammen, skiftevis lag og fyld. Lad også gerne denne kage stå på køl til dagen efter, så bliver den ekstra lækker. Pynt den med glasur og flødeskum.

Bland lidt kakaopulver i noget af glasuren og kom det i en frysepose. Klip nu en lille spids af et hjørne og skriv barnets navn på kagen.

0 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *