De fineste forårsæg til ophæng.

DIY æg af lækre materialer.

Når jeg først får én ide og går igang med at lege med materialerne, så kommer der tit flere ideer til. Det er bare sådan at jeg tit mangler tid til alle mine ideer og projekter… Kender du det? 🙂

Jeg har en konstant skabertrang og der skal ikke meget til før ideerne flyver rundt i hovedet. Det er fantastisk og jeg elsker det – meeeen det kan altså godt være lidt forstyrrende til tider, at hjernen aldrig holder fri!

Det er ligeså vigtig for mig at skabe. som det er at trække vejret! Simpelhen…

Hvis vi i en periode har haft rigtig travlt, hvilket vi har det meste af tiden, som så mange andre småbørns familier og jeg ikke lige har fået tid til at udleve et par af mine ideer – ja så kan jeg hurtig mærke det på mit humør. Men det tror jeg faktisk er meget normalt. Vi har jo alle brug for tid, til os selv og til at fordybe os i en hobby. Om det så er noget kreativt, en sportsgren eller noget helt tredje. Bare noget som gør én godt.

Jeg har brug for at kunne udtrykke mig og at få mine ideer gjort levende. Jeg har i flere år drømt om at udgive en kreativ bog. Jeg har sågar kontaktet forskellige forlag, men det kræver at man er et “kendt” navn eller at man selv lægger en masse penge, for at få udgivet en bog.

Men så sagde en god veninde til mig “Hvorfor laver du ikke en blog?!”

Og her et halvt år efter, så kan jeg bare mærke, at det er det bedste jeg længe har gjort for mig selv. Nu får jeg lavet mange af de ideer jeg går med, og jeg er SÅ glad for at du gider læse med og alle de søde hilsner I sender mig og billeder hvor I viser mig at I har lavet mine ideer. Det betyder SÅ meget og giver mig så meget energi til at lave endnu flere!

Så tak til jer og glimmer på ♥ Som Hella Joof siger 😉

Nu til de æg!

DIY æg af lækre materialer

Det du skal bruge:

Vindsel tråd (kan købes i blomsterbutikker og hobbybutikker)

Craspedia (Den gule blomst) ( Kan købes i blomsterbutikker)

Fjer

Krystaller

Sytråd

Tre glas i tre forskellige størrelser

Du skal bruge tre forskellige størrelser glas. Her køre du vindselstråden rundt om ca. 5 gange. Lås enden fast ved at køre den rundt om ringen. Form med fingerne ringen til et æg.

Det ekstra stykke tråd har jeg brugt til at binde craspediaen og fjeren fast med. Krystallen er bundet fast med sytråd.

Jeg er personligt helt tosset med det store æg med “blommen”. Det er så fint og udtryksfuldt i sin enkle form. Hvis du nu ikke kan få fat i en craspedia, så vil en stor perle eller en filtkugle også se super fint ud.

Jeg har også lavet en påske krans med craspedia, den finder du lige her.

De lover at i dag bliver den varmeste dag i år indtil nu. Så jeg vil ud i haven og nyde varmen og strålerne fra den fantastiske forårssol og nyde lydene og duftene som vælter frem lige nu.

DIY æg af lækre materialer

Jeg har også lavet en ranke med dem alle tre: trip, trap, trasko 🙂

Så fint og simpelt, men med så stor effekt ♥

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *