DIY værtindegave – med blomster og genbrug

DIY værtindegave – med blomster og genbrug

DIY værtindegave – med blomster og genbrug, det er der faktisk ikke noget nyt over eller et begreb som først lige er kommet til. Alle som elsker at være kreative med blomster eller andre spændende materialer, er vant til at genbruge ting.

Jeg er tosset med at genbruge ting, samt det at finde på nye ideer med ting, som vi normalt bare smider ud.

Indenfor blomsterfaget, genbruger vi naturens materialer hele tiden – grene, bark, blade, mos, sten, muslinger, sand, jord osv. Alle materialer som vi elsker og som er uundværlige i vores arbejde!

Der kan gå helt sport i at finde ting som kan bruges på en ny og fed måde – at give ting nyt liv og en helt ny funktion.

Til disse fine skjulere har jeg brugt dåser fra hakkede tomater. Dåser er et super fint materiale at lege med og kan bruges til utallige ideer. Det er heller ikke første gang, at jeg viser en ide med dåser her på bloggen. I foråret lavede jeg dette skønne fad med hyacinter, levende lys og naturgrene.

Og lur mig om der ikke kommer flere 😉

DIY værtindegave – med blomster og genbrug

Du skal bruge:

4 dåser

2 mini kalancheo

1 pletter i luften

Jord

Sand

Filt eller stof i tyk kvalitet

Stofbånd og lædersnor

Grene

Korkpropper

Start med at fylde lidt jord i dine dåser og kom derefter dine planter i. Mini kalanchoen passede lige i, men min pletter i luften delte jeg i to.

Jeg fandt en tyk lækker filt frem og forskellige bånd. Korkpropperne har en skøn farve og struktur, som passede perfekt til denne type dekoration.

Korkpropperne har jeg klippet i stykker, så de ikke fylder så meget og så de får en lidt mere rå overflade.

Jeg klippede et stykke filt til, så det passede til min skjuler og bandt derefter båndene på. De fungerer både som fin pynt, men også til at holde filten på plads.

Jeg kom sand i bunden ved blomsterne, for at skjule jorden. Til sidst pyntede jeg med korkpropper og grenstykker.

Blomsterne brugte jeg i weekenden til to sæt søde mennesker.

Vi var inviteret til 30 års fødselsdags- indflytter-fest hos et sæt søde venner. De holdte den skønneste havefest, med alt hvad hjertet kunne begærer! De havde pyntet op i et stort havetelt og det var bare så fint og gennemført det hele.

Signe havde flere steder i teltet lavet disse fine opstillinger og pyntet dem med lys og friske blomster. Det skabte bare så meget hygge og vi følte os så velkommen og klar til at holde den dejligste fest.

Se lige en fin, smuk og enkel ide.♥

Selv deres flotte brændeskur, som Mathias selv har bygget, var pyntet med levende lys. Deres hjem er virkelig gået fra skrot til SLOT, det er blevet så super flot og lækkert. Men de har stort set også skiftet alt ud!

Min moster og onkel var så søde, at de ville passe vores tre guldklumper, imens vi hyggede og festede til den lyse morgen.

Så de fik også et sæt blomster ♥

Når “pletter i luften” planten, bliver for stor til sin skjuler, så er den perfekt til at plante i haven eller i en krukke udenfor. De er super fine som bunddække og kan sagtens tåle lidt frostgrader 🙂

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *