
Påskeæg lavet af få materialer
Påsken banker på og der skal pyntes op med lækre DIY påskeæg. Det rå og naturlige er meget in og er brugt på alle måder i indretningen i dag. De rå træborde, det lækre keramik og de grønne planter er ting som virkelig spiller fantastisk sammen. Som blomsterdekoratør mærker man virkelig også hvor meget planter og afskårende blomster vinder mere og mere ind i boligen – og hvor er det bare skønt 🙂
Det giver så meget liv og personlighed og ikke mindst et sundt indeklima, da blomster renser luften.
Jeg holder meget af at pynte op efter årstiden. Julen er jo helt klart den der fylder mest, men påsken er også ved at komme godt efter. Vi er også ved i vores lille familie, at danne os vores egen traditioner og vi har siden vores piger var helt små, lavet æggejagt i haven.
Det æg som jeg har lavet her er også en super hyggelig aktivitet sammen med børn, da det både er vildt sjovt og så nemt at arbejde med.
DIY påskeæg – nemt og enkelt af få materialer
Det du skal bruge:
Vindseltråd
Fjer
Craspedia / trommestikker (de gule blomster)
En æggeskal pyntet med karse ( Her kan du se hvordan jeg har lavet dem)
Karse
Små grene
Det her er en rigtig sjov og vild skabende proces. Med vindseltråd kan du skabe de fineste og flotteste former. Det eneste det kræver er en rulle vindseltråd, træk den ud og vikle den ind i hinanden. Jo længere tid du bruger og “krøller” det sammen, jo tætter bliver det i nettet.
Her har jeg fundet de ting som jeg vil pynte mit æg med. Men her er selvfølgelig frit spil til fantasien. I dette indlæg kan du læse om hvordan jeg har lavet ægget med karsen.
Jeg har startet med at flette grene og craspedia ind i nettet.
Til sidst har jeg pyntet med fjer og æg.
Det at nettet er så luftig gør at ægget ikke bliver for tungt at se på, selvom det er pyntet.
DIY Påskeæg – nemt og enkelt
Hvis du også er vild med DIY, blomster, kreative ideer og lækre madopskrifter, så har min blog en side inde på facebook som hedder det samme som bloggen, tryk på navnet hernede under og du kommer lige derind.
Mamenohr
Her poster jeg alle de nye blogindlæg, så du er meget velkommen til at følge med der så du ikke går glip af en masse spændende inspiration 🙂
0 Comments