DIY Lavendel buket

DIY lavendel buket

Lige nu blomstre lavendlen og sender sin fantastiske fortryllende duft ud i den danske sommer. Lavendlen er en skøn lille busk, som er ekstrem hårdfør.

Alle som har været på ferie i Italien eller Sydfrankrig, vil have oplevet marker fyldt med lavendler. Hvis man lukker øjnene og køre hånden igennem en lavendelbuks, også snuser ind, så kan man nemt fremkalde sig minder om en rejse sydpå med sol, varm, gode oplevelser og fortryllende mad.

Jeg har altid haft lavendler i min have og første gang jeg lavede denne lavendel buket, var i min elskede kolonihave for over 15 år siden ♥

En lavendel buket er en hyggelig lille sommer aktivitet. Større børn kan godt være med, hvis de har lidt tålmodighed 😉

DIY Lavendel buket

Det du skal bruge:

Lavendler i ulige antal 9, 11 eller 13 alt efter hvor store hovederne er på dine lavendler

Bånd i en tykkelse på ca. 5 mm og 1,5 meter lang

Saks

1 grillspyd

Længden på stilkene skal være på omkring 30 cm. Rengør stilkene så de er fri for små blade.

Lyset er desværre lidt dårligt på de næste billeder, da jeg sad og hyggede med at lave buketterne, om aftenen, mens jeg så Hella’s have på tv2 😉

Jeg har brugt 11 lavendler til mine buketter. Saml blomsterne, så hovederne ligger helt tæt. Bind dit bånd rundt om helt oppe under hovederne. Den korte ende skal være ca. 20 cm lang, så du har noget bånd, at sno rundt om til sidst.

Nu bukker du alle de lange stilke ud over hovederne. Stik dit grillspyd ind i midten af hovederne, så du har noget at stabilisere med.

Den korte båndende kommer du ind imellem stilkene. Den lange skal du nu bruge til at flette ind og ud imellem dine stilke.

Det kan godt drille lidt i starten. Det er vigtigt at du søgere for at de enkle stilke holder deres pladser, ellers kan der nemt gå kuk i dit flette system. Men med lidt tålmodighed og øvelse så bliver de super fine.

Når du når ned under blomsterne, skal du binde en knude. Husk at tage dit grillspyd ud først. Sno resten af båndet ned om stilkene. Slå igen en knude og klip enderne lige over.

Nu har du den fineste lavendel buket ♥

Hæng den op inde imellem dine sommerkjoler eller læg den ind i dit skab til sengetøjet. Det siges at duften af lavendel give en bedre nattesøvn og har en beroligende effekt.

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *