DIY juletræ af nobilisgran

Af 0 , , Permalink 2

DIY juletræ af nobilisgran

Julen er lige med = juletræ!

( DIY betyder gør-det-selv 😉 )

Juletræet på kælken har jeg bundet af nobilisgran. Det bliver så fint og helt tæt når du binder det selv, fremfor de små rigtige træer man kan købe.

Den store smukke krans, som hænger på gelænderet, kan du læse om lige her:

Smuk efterårskrans af naturens materialer

Den fine krans af ellekogler, på kælken, finder du lige her:

Skøn krans af ellekogler

Hjemme hos os har vi en fast tradition hver år d.1 søndag i advent, hvor vi skal ude og fælde vores eget juletræ.

Det er SÅ hyggeligt og vi elsker det ♥

I år var der desværre ikke noget sne, men skidt pyt – solen kiggede frem bag de grå skyer og både humøret og forventningerne var høje. Vi er kommet det samme fine juletræssted, flere år i træk. Der er både fæld-selv samt nogle der er fældet, man kan vælge imellem.

Når det helt rigtige træ er fundet, efter lang tids søgen og en masse for og imod de forskellige bud, så skal der hygges! Dem der ejer dette sted, forstår virkelig at kræse for både store og små. Der er saft, kaffe og te samt lav-selv pandekager over bål og det hele ad libitum!

Børnene elsker at være med til at pakke juletræet ind i net og derefter får de lov til selv at vælge et lille juletræ, som følger gratis med.

Dette sted forstår virkelig at skabe den hyggeligste julestemning ♥

Vi kommer helt sikkert igen til næste år!Og ja – de har rigtige nisser ansat til at hjælpe sig 😉

Foruden de købte juletræer, så elsker jeg hver jul, at lave gør-det-selv juletræer af mange forskellige materialer. I år har jeg lavet et af nobilisgran.

DIY juletræ af nobilisgran

Det du skal bruge:

Et bundt nobilisgran ca. 5 kg

1 rulle vindseltråd

Beskær saks

Handsker

Start med at klippe sidegrenene af. Fordel dem i bunker efter størrelse.

Du skal bruge den stamme som der bliver tilovers efter du har klippet alle sidegrenene af. Nu binder du grenene på din stamme, med de små først og derefter større og større. Hele vejen ned, tæt ved siden af hinanden.

Nu har du dig det fineste lille nobilis juletræ. Kom den i en krukke eller som jeg har gjort her, bundet den fast på vores gamle fine trækælk.

Rigtig glædelig jul ♥

Find MaMeNohr.dk på både:

Facebook, Instagram, Pinterest, Bloglovin og Youtube

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *