Dåbskjole med traditioner

Ny dåbskjole = nye traditioner

Når man venter sit første barn, så skal man jo også tage stilling til om barnet skal døbes eller navngives. Både min mand og jeg er begge døbt, så der var vi helt enige, at det skulle vores børn også. Jeg elsker traditioner og at man har noget som går igen fra generation til generation. I min familie havde vi desværre ingen arve-dåbskjole. Så den tradition ville jeg rigtig gerne starte, da vi ventede vores første barn.

Til min konfirmation fik jeg en super fin konfirmationskjole fra Lilly. Så da den jo bare hang i skabet, var det oplagt at få den syet om, også fordi den jo allerede havde nogle minder med sig. Mange bruger også deres brudekjole og får den syet om til dåbskjole.

Da min konfirmationskjole var lavet af satin, blev det til underlaget af dåbskjolen. Jeg fandt en super fin, men lidt grov blonde, som blev syet udenpå. Det endte med at blive en meget smuk, meget elegant og meget lang dåbskjole. Det var en nabo til min mor, som syede den for mig. Hun er meget dygtig og hun har også syet brudekjoler førhen, så den blev selvfølgelig helt perfekt og med smukke detaljer og med den yndigste lille kyse til.

Men for at det kan blive en rigtig arvekjole, så skal der jo broderes navne i. Jeg har aldrig prøvet at brodere, men jeg søgte lidt info. omkring det og valgte et nemt og et lige-til sting. Det hedder stikkesting (bagsting i ubrudt linje). Jeg synes det er smukt, enkelt og nemt at arbejde med.

Rammen og tråden til at brodere med, har jeg købt til ingen penge i en genbrugsbutik. Jeg kan godt lide tanken om at det er en brugt ramme og tror at det kun må kunne give en masse god karma, at den har været i brug. Stoffet er også fra en genbrugsbutik, det lå også sammen med alle håndarbejdestingene.

Tit så bliver navnene broderet udenpå kjolen og jeg har også set at de har været broderet i farver, alt efter om det er en dreng eller en pige som er blevet døbt. Jeg har valgt at sy en lang bane af stoffet inden i kjolen. Jeg har valgt at brodere barnets fulde navn, dåbsdag og kirke. Det er måske lidt mange oplysninger ( og jeg fortrød det også hurtig, da det jo bare tager endnu længere tid og er mere besværligt) men jeg synes det er lidt hyggeligt, at man om mange år kan se de forskellige detaljer om dagen.

Vi har jo to piger og en dreng. Så jeg har lavet to sløjfer at skifte med. Jeg valgte dem begge i støvet farver. En gammelrosa til pigerne og en lys koksgrå til Nohr Emil.

Da vores dreng var den sidste som blev døbt i kjolen, lavede jeg også to små sløjfer til pigerne af samme bånd som jeg kom på kjolen. Jeg syede også ens nederdele til dem. Godt de stadig er så små, at jeg kan få lov til at pynte dem og komme dem i ens tøj. 😉

For at opbevare kjolen på den bedste og mest skånsomme måde, har jeg købt en kasse som er lavet til formålet. Der fulgte også syrefrit silkepapir med, som på ingen måde skader stoffet. Det at kjolen ligger i en kasse, fremfor at hænge, gør at den ikke bliver skæv og mør pga. bøjlen og vægten fra selve kjolen.

Jeg har købt en bog som også skal følges med kjolen. Deri skriver jeg det fulde navn på barnet og forældrene. samt fødselsdato og dåbsdato. Jeg har også sat et billede af dåbsbarnet ind på samme side.

Nu er det bare mit store ønske og min store drøm at kjolen og bogen vil blive gemt og brugt generation efter generation.

Jeg har i dag fået broderet det sidste på kjolen, så nu kan den pakkes væk. Næste gang den tages i brug er når jeg bliver mormor eller farmor. Det synes jeg er en fantastisk tanke♥

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *