Buket af havens blomster

Buket af havens blomster

Så gik den sommerferie og nu er hverdagen allerede godt i gang igen. Det betyder også en frisk buket af havens blomster, til at pynt med i stuen.

For vores piger hedder det nu o.B og 3.C. Vildt som tiden altså flyver! Men bare den flyver godt, så er det jo bare fantastisk 🙂

Sommeren er rigtig kommet nu og giver os gode varme dage. Det er jo super lækkert, men det ville nu have været rart med de varme dage i ferien… Men så kan vi da bare håbe på, at vi får en skøn, varm og lang sensommer.

 I min have er der flere forskellige stauder som blomstre nu. Jeg har desværre ingen dahliaer i år, men jeg har planer om et stort bed med dem næste år.

Efter en hurtig tur rundt i min have i søndags, med min havesaks, fik jeg en god stak blomster og blade samlet ind. Der kunne lige blive til en fin buket. Jeg elsker det at kunne plukke blomsterne direkte i haven eller i naturen. Det giver så skøn en frihed til at pynte op, lige når jeg får tid og lyst.

Men hvis nu du bor i lejlighed eller bare ikke har haven fuld af blomster, så kig forbi din lokale blomsterbutik. Køb en 5-7 stilke i forskellige former og farver og sæt dem sammen i en vase, gerne med lidt strå fra grøftekanten – let, enkelt og en skøn selvforkælelse ♥

Som start, rengøre jeg altid stilkene, for blade og andet grønt. Der må ikke komme blade i vandet, for så dannes der alt for hurtig bakterie, som ender med at skabe råddent vand.

Jeg lægger blomsterne i en bunke for sig og bladene i en bunke for sig. Så er det nemmere at overskue.

Æblerne kommer jeg på en træpind, som udvider sig pga. saften fra æblet. Så bliver æblet på pinden.

Jeg fandt også en fin krøllet troldhassel som bare måtte med i buketten. Den skaber de fineste bevægelser.

Jeg starter altid med en spids og stor blomst i midten. Her har jeg valgt en smuk og lækker gladiolus. På de næste billeder kan du se hvordan jeg bygger buketten op.

Det er lidt forskelligt hvad jeg bruger til at binde med. For det meste bruger jeg grønt buketbånd. Men det lå i kælderen, så det blev lige til almindlig sejlgarn.

Min hund er altid ekstra nysgerrig når jeg skal tage billeder i haven. Han vil altid være med, så det fik han så lige lov til 😉

Et styks lækkerhed ♥ Buket og hund.

Buket af havens blomster

Der er ikke noget som en smuk buket eller bare friske blomster, som kan løfte et helt rum og lyse ekstra op.

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *