Brudebuketter – inspiration og ideer

Brudebuketter 

Når man skal giftes, så er en smuk brudebuket en meget vigtig detalje for mange kvinder. Brudebuketter, inspiration og ideer er en vigtig del i forbindelse med mit job som blomsterdekoratør, og jeg elsker og brænder for at finde den helt rigtige brudebuket til hver enkel brud. Der er ligeså mange ønsker, ideer og tanker bag som der er brude til.

Som den faste læser, så ved du, at vi for ca. 14 dage siden havde bryllupsweekend i butikken. Du kan læse og se billederne derfra lige her brudebuketter anno 2018.

I dette indlæg vil jeg vise dig flere brudebuketter fra den aften. Det var en helt fantastisk aften, med en masse skøn inspiration og de lækreste blomster ♥

Så hvis du, som jeg, er en evig romantikker så læn dig godt tilbage og nyd de smukke blomster og det flotteste håndværk.

Brudebuketter

Vores søde og dygtige elev Katrine bandt sin første brudebuket den aften. Hun klarede det så flot og hun er bare så lærenem. Tjek lige hvor fin den er – så yndig og smuk.

Syet brudebuket

Denne type brudebuket er en syet brudebuket. Den er lavet af kronbladene fra rigtig mange roser. Jeg har også lavet et indlæg om en hvid syet rose, som jeg lavede for et par år siden.

Her ser du selve processen og det store stykke arbejde og håndværk som ligger bag dette smukke kunstværk.Den er så fortryllende smuk. Camilla som har lavet den, viser her er det færdige resultat – den er da ubeskrivelig smuk ♥

Hvid og limefarvet brudebuket med hæng.

Else viser her hendes smukke hvide brudebuket med roser og limefarvet hæng og pynt. Den er så smuk med de lange ranker af pynt af bær, diamanter og hyacinter.

Et lille kik ind i kreativiteten.

De mere boheme og naturlige brudebuketter er virkelig også vundet frem. Dem som oser af lækkerhed og god smag. Farver og stilen skal se naturlig og tilfældig ud, men det kræver sit håndværk at kunne få det udtryk frem.

Pernille og jeg gav vores bud på disse og dem kan du se her.

Boheme og naturlige brudebuketter

De smukkeste ranunkler sammen med hyacinter, diamanter og eucalyptus.Hanne, en af mine andre kollegaer fik lavet den smukkeste arm-brudebuket. Den er virkelig fin og helt anderledes, men den fik jeg desværre ikke billeder af selve aftenen, men inden længe så kommer alle brudebuketterne på butikkens hjemmeside, så ligeså snart de ligger der laver jeg et link derind så du også kan se den. Den er virkelig smuk og hvis du er til en anderledes brudebuket, så er denne et rigtig godt bud ♥ 🙂

Find og følg MaMeNohr på:

Facebook, Instagram, Bloglovin, Pinterest og YouTube

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *