Adventskrans 2017

Af 0 , , , , Permalink 1

Adventskrans 2017

Så fik jeg lavet min adventskrans ♥

Julen er for mig, både personligt og som blomsterdekoratør, den bedste tid på året. Det er her magien, glimmeren og mange af de fine kunstværker skabes. Jeg nyder det hele og kan slet slet ikke få nok.

Der er så mange ting som kun kommer frem til jul – både i form af pynt, men der er også mange blomster som vi kun kan få på denne årstid. Og så er det tilladt at drysse et lille lag glimmer på næsten alt. Jeg er helt vild med glimmer! Det er hvert år sådan, at når jeg når til januar så skal jeg næsten på glimmer afvænning.

SÅ heldigvis er vi først lige startet på julen og der er læææænge til januar 🙂

Min adventskrans blev i år i farverne sølv, grøn og rå natur. Jeg er selv blevet rigtig godt tilfreds med den og den har også allerede fået plads i stuen ♥

Jeg har, som altid, lavet en billedserie så du kan følge med i processen. Kuglerne og glimmerpynten er noget fra gemmerne, så jeg kan desværre ikke sige hvor de er fra. Det er lidt ærgerligt, da der altid er rigtig mange af jer som spørg på de forskellige ting jeg bruger og hvor de er købt. Så jeg må lige i tænkeboks og finde en løsning på det 😉

Adventskrans 2017

Træskive

Halmkrans

Elefanttråd

Myrtetråd i sølv

Glaskugler

Lys

Tillandsia mos (Gråt mos som ikke ligner mos, men som er nogle lange ranker)

Sølvpoppel blade

Natur kogler

Fyrregrene

Start med at binde bladene på din halmkrans. Jeg har brugt myrtetråd i sølv da det passer til bladene og da den bliver synlig på kransen.

Sæt dine elefanttråde fast i dit underlag og pres kransen ned over.

Kom spyd i dine lys og stik lysene ned i kransen. Nu skal du pynte kransen 🙂 Husk at grupperer dit pynt, det skaber ro i dekoration. Da kransen er svævende, så lad nogle af glas kuglerne hænge ned.

Læg din fyrregren henover kransen og husk at drys glimmer på 😉

Det der er så fint, ved denne krans er, at den kan faktisk holde helt til næste jul. De materialer som jeg har valgt at bruge,  ændre ikke udseende. Den er stilmæssigt også meget langt fra en traditionel grankrans. Jeg holder meget af næsten alle stilarter, men ender altid selv i noget som er helt nyt i sit udtryk. Jeg elsker at udfordre mig selv og prøve nye ideer af. At kombinere forskellige materialer og afprøve nye teknikker.

Hvis du ligesom jeg er tosset med julen, så kan du her se min adventskrans fra sidste år :

Adventskrans ala MaMeNohr style 2016

For mere jul og en masse inspiration skal du bare klikke her under:

Jul med MaMeNohr

Følg MaMeNohr på:
Facebook, Instagram, Bloglovin og Pinterest.

 

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *